Ole M. Rasmussen

Partner - Salgschef (Tallinn-Harrien, Estland)

Oles hovedfunktion er den overordnede koordination af salget i de skandinaviske og tysksprogede lande. Foruden sit danske modersmål taler han også flydende engelsk og tysk, ligesom han frit kan begå sig på estisk, norsk og svensk. Ole er født i Kerteminde og opvokset på Fyn. Bachelorgrad i statskundskab fra Københavns Universitet 1996 og erhvervsrelevant erfaring fra Tumlare Corporation, Hotel Admiral og Fogt Studie- og Grupperejser i København. Ole har siden sin politiske bevidstgørelse i midten af 80'erne været en begejstret Baltikumven og forkæmper for de tre folks uafhængighed. Da ønsket gik i opfyldelse, blev Ole en ivrig turist i de baltiske lande. Med tiden blev det Estland der fangede hans største interesse, og i marts 1998 gav et job ved et erhvervsmagasin ham chancen for at emigrere. Senere blev det til et job i det dengang svenske speditionsfirma ASG, og 2000-2004 en stilling som salgschef ved et estiskejet rejsebureau indtil stiftelsen af Panbaltica. Ole er fælles med Ele om mere end firmaet: Hende er han også gift med og har tre små sønner.